Hoteldirektør til Rungstedgaard
Vil du stå i spidsen for et unikt hotel, konferencested og campus med historiske rødder og eventyrlige omgivelser? Har du erfaringen og lysten til at udvikle Rungstedgaard og skabe gæsteoplevelser i særklasse? Og vil du være den, der skriver næste kapitel i fortællingen om Rungstedgaard?
Der var engang … sådan starter mange gode eventyr – og sådan starter vores også. For der var engang et sted ved kysten lige nord for København, hvor fuglene kvidrede i skoven, bølgerne stille bruste, og duften af lækre retter svævede i luften. Stedet findes stadig, og det hedder Rungstedgaard.
Rungstedgaard, med historiske rødder længere tilbage end til Karen Blixens barndom, danner i dag rammen om et helt unikt hotel, konferencested og campus for Forsikrings- og pensionsakademiet. Hundredvis af gæster og studerende kommer dagligt for at nyde det bedste af dansk gastronomi i en varm og imødekommende atmosfære og i smukke, eventyrlige omgivelser. Og vi har brug for dig, der kan tage os videre til det næste kapitel i eventyret.
Om dig
Vi har store ambitioner for Rungstedgaard og søger dig, der kan tænke strategisk og som vil være med til at udvikle det fantastiske sted, vi allerede er. Derudover har vi en række forventninger og krav til dig som vores nye hoteldirektør:
Du har:
Solid erfaring med ledelse samt ledelse af andre ledere.
Kendskab til hotel- og konferencebranchen.
Interesse for økonomi og tal.
Evnen til at træffe de beslutninger, der skal til for at udvikle Rungstedgaard i den rigtige retning.
Evnen til at kommunikere ligeværdigt i et klart og tydeligt sprog.
Hvad nu?
Vil du være den, der er dine medarbejderes ledestjerne og ambassadør for det gode arbejdsmiljø? Vil du være med til at skrive næste kapitel i eventyret om Rungstedgaard?
Så kan du søge stillingen ved at sende din ansøgning og CV her via easycruit inden 3. oktober 2025.
Hoteldirektøren har direkte reference til Forsikrings- og pensionsakademiets administrerende direktør Helle Havgaard.
Har du spørgsmål til stillingen som hoteldirektør, kan du ringe til Helle Havgaard på 2161 4275.
Det’ måden vi gør det på.