Forsikringsakademiet A/S Restaurant

Bartender søges til Rungstedgaard

Bartender

Er du typen, der kan trylle med en shaker? Vil du give personen på den anden side af baren en smagsoplevelse, der er mere end forventet? Har du mod på at være med til at udvikle Rungstedgaards nye signatur-cocktail? Så er du måske den bartender, vi søger.

Til dette særlige sted søger vi nu en talentfuld bartender, som ønsker at blive en del af vores dygtige og dedikerede tjener-team. Du vil blive vores eneste bartender, dels i baren og dels i restauranten, hvor der i forskellige tidsrum vil være en til at assistere dig. Fælles for dit kommende team er, at vi drives af passion, kvalitet, smagsoplevelser og en naturlig lyst til at skabe særlige oplevelser for vores gæster. Vi nyder at give vores gæster gode minder med hjem – minder de sent vil glemme. 

 

Du får: 

Hos Rungstedgaard får du ikke bare et job – du får tryghed, balance og mulighed for at nyde både arbejdsliv og fritid. Det betyder, at du får: 

  • Fast månedsløn og ansættelse som funktionær – stabilitet og tryghed i hverdagen 
  • En arbejdsuge på 36,5 timer med god balance mellem job og fritid 
  • Fri mellem jul og nytår samt 6 ugers ferie om året 
  • Sundheds- og tandforsikring, så du er godt dækket 
  • Attraktiv beliggenhed – kun 30 min. fra København og tæt på offentlig transport 

 

Vi søger en kollega, som: 

Ud over at du har god erfaring som bartender, har lyst til at gøre en forskel for vores gæster og trives i et levende hus med højt til loftet, forventer vi, at du: 

  • Brænder for service og vil skabe gode oplevelser 
  • Arbejder selvstændigt og struktureret 
  • Har let til smil og går positivt til opgaverne 
  • Er god til at samarbejde og bidrager til det gode team 
  • Trives i et dynamisk og professionelt miljø 

 

Ansøgning og kontakt: 

Så vil du være med til at skabe noget særligt – både i glasset og omkring det – så send din ansøgning og dit CV til os snarest muligt – tiltrædelse er hurtigst mulig. 

Vi behandler ansøgninger løbende. 

Har du spørgsmål, så ring gerne til Restaurantchef, Jannick Dupont på: 2332 2736. 

 

Om Rungstedgaard 

Der var engang… sådan starter mange gode eventyr – og det gør vores også. For der var engang et sted ved kysten lige nord for København, hvor fuglene kvidrede, bølgerne stille bruste, og duften af lækre retter svævede i luften. Stedet er der stadig, og det hedder Rungstedgaard. 

Rungstedgaard, der har historiske rødder helt tilbage til Karen Blixens barndom, danner i dag rammerne for et helt unikt hotel og konferencested, hvor hundredvis af gæster dagligt kommer for at nyde det bedste af dansk gastronomi kombineret med en varm og imødekommende atmosfære i smukke og eventyrlige omgivelser.  

Rungstedgaard ligger i Nordsjælland – ca. 30 minutter fra København. På Rungstedgaard byder vi hver dag møde- og konferencedeltagere, gæster til festlige sammenkomster og andre, der bare trænger til lidt afslapning i rolige omgivelser, velkommen. Det er vores mission at charmere og overraske vores gæster og overgå deres forventninger – hver gang de besøger os. Samtidig har vi et udtalt mål om, at man som medarbejder får fornyet energi dagligt i samarbejde med kolleger – og ikke mindst følelsen af at være ansat på Danmarks dejligste arbejdsplads. 

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Varierende arbejdstider
Ansøgningsfrist:
31-08-2025
Tiltrædelse:
hurtigst muligt
Arbejdssted:
Rungsted Kyst
Yderligere oplysninger fås hos:
Jannick Dupont
Mobil: +45 23 32 27 36

Tilbage til toppen